Østre Kvartergade 6c
DK-2650 Hvidovre
Tel: 23 47 03 07
mail@anneryom.dk

   
    Forside
    Vision
    Koncerter
    Workshops/Events
    Foredrag
    Referencer
    Kontakt
    Nyhedsbrev
 
     

Referencer

Lene Andersen, Funktionschef, Lundbeck

Hvordan får man nøgleord som positiv energi, rollefordeling, performance og teamspirit, til at smelte sammen i én enhed?

Quality Entertainment med Anne Ryom i spidsen, formåede at afholde vores funktionsseminar for 120 medarbejdere med emnet ”Nye Talenter”!

Dagen igennem skulle deltagerne arbejde med nøgleord, såsom:
• Rollefordeling, du skal være villig til at påtage dig en rolle for at hjælpe teamet
• Teamspirit, alle løfter lige meget, uanset om du er synlig eller ej
• Performance, ved at løfte i fællesskab, kan vi opnå langt større mål
• Positiv energi skaber samklang og synergieffekt

Dagen forløb med sang, danseundervisning og artisteri, hvor vi skulle finde hinandens skjulte talenter. Vi skulle arbejde sammen på en helt anden måde end i dagligdagen, og det var med til at vi fik øje på nye værdier hos hinanden.

Afslutning på dagen var et brag af en finale, hvor alle fire grupper optrådte med deres indøvede sang og dans.
Alle gav deres absolut bedste optræden, både mht at synge, danse og performe.
En rigtig god dag hvor vi så andre sider af hinanden end vi ellers er vant til.

Jeg kan varmt anbefale Anne, da hun er yderst professionel, inspirerende og arbejder dedikeret.

 

Lone Jørgensen, FOA Bureau
"Tak for et par dejlige timer med "Din Stemme - Din Styrke", som gav god inspiration og ny energi. Jeg har hørt mange positive tilkendegivelser fra mine kolleger, som synes, det var et rigtig godt break. For mit eget vedkommende tager jeg vejrtrækningøvelser og det at grounde med mig videre i hverdagen. Dét, at kunne få vejrtrækningen 'ned' i maven tror jeg, jeg vil få stor glæde af - og det vil være med til at skabe overblik og måske endda også gennemslagskraft. Du var et frisk pust - og jeg kunne godt lide din ligefremme måde og humorisktiske tilgang til både os og til stoffet."

Melena Schjøth, Senior Projektleder DIS Congress Service A/S

”Anne Ryom kender jeg både som samarbejdspartner og underviser. Annes store styrke er måden hvorpå hun omsætter ideer og ønsker til virkelighed samtidig med at hun gør oplevelsen håndgribelig for en musisk outsider som undertegnede. Hun er ”as cool as they come” og arbejder dedikeret, struktureret og med stor viden indenfor sit felt. Anne har evnen til at drage én ind i hendes musiske univers via hendes smukke stemme.”

 

Danske Fragtmænd A/S, Therese Rasmussen, Personaleudviklingschef

"Til et afdelingsmøde ville vi udvikle os ved at gøre noget, der var grænseoverskridende for os, og som samtidig fik teamet til at arbejde bedre sammen. Indslaget måtte ikke tage for lang tid - der var jo mange ting på dagsordnen - så det var alt i alt en udfordring.

Vi kontaktede Anne Ryom kort før afdelingsmødet og spurgte, om hun var frisk på et indslag, som ingen af deltagerne var forberedte på. Anne var med på ideen og foreslog et indslag, hvor vi skulle udfordres i fælles aktiviteter eller rettere sagt "øvelser på gulv" samtidig med, at vi skulle udvikle evnen til bedre at kunne "trænge igennem" med et budskab ved hjælp af stemmens kraft. Deltagerne spærrede øjnene op, da Anne satte gang i aktiviteterne. Rummet fyldtes med sang, dyrelyde og dans - alle var med på ideen. Stemningen på mødet ændredes lynhurtigt - der blev en fortættet, åben og glad stemning - og sidst men ikke mindst blev deltagerne ladet med energi og fik følelsen af samhørighed. På resten af mødet fastholdt deltagerne en åbenhed og en kreativitet i problemløsning, som var lige dét, vi havde brug for.
Tak Anne!"
 

Lundbeck A/S, Anne Marie Ørum Rommedahl, P.A.

Anne arrangerede en anderledes teambuilding for Lundbecks internatio-nale ledere på et seminar i Sverige. Vi skulle lære at bruge hinanden på en anden måde end i det daglige. Nøgleordene var: forståelse af hinan-dens roller, samspil og positiv energi. Til det skulle vi bruge stemmen og rytmen og få det hele til at "spille sammen".

Anne samarbejder med særdeles kompetente personer. Hans Fagt stod for trommer og rytmer og i samarbejde satte de et meget inspirerende, lære-rigt og anderledes program op.

Om aftenen havde vi bedt Anne om at give et skræddersyet koncertind-slag ud fra samme nøgleord. Her fik vi fornøjelsen af Annes egne evner som sangerinde og som performer.

Alt i alt en teambuilding som satte hverdagen i relief og gav én lidt at tænke over.

Jeg kan kun sige, stol trygt på Anne, hun leverer varen, på en dejlig, naturlig og afslappet facon."

ALKA Forsikring, Jesper Sejr, HR-konsulent

”Anne har med stor succes, og til megen fornøjelse for de involverede deltagere, stået for et arrangement for vore interne undervisere her i ALKA Forsikring. Sammen med Anne fik vi sammensat et bredt program med fokus på Stemmens Kraft som gav et godt mix af såvel teori som praksis, herunder mange brugbare værktøjer til rollen som intern underviser. Afslutningsvis sørgede Anne for samarbejdsøvelsen Stomp, hvilket var en ny og inspirerende udfordring for alle deltagere. På bag-grund af deltagernes tilbagemeldinger, kan jeg konkludere, at arrange-mentet – udover at være en positiv og motiverende oplevelse – har givet deltagerne en stor mængde input til det videre arbejde i hverdagen”.

IBM, Sys Boe Monefeldt, HR Consultant

IBM anvendte Quality Entertainment v/Anne Ryom i samarbejde med skuespiller Annethia Lilballe ifm. et større medarbejderarrangement. Vi ønskede en anderledes workshop med henblik på at sætte IBM's værdier og en meningsfyldt diskussion heraf på dagsorden. At oversætte virksom-hedens værdier til adfærd, der har sammenhæng med hverdagen.

Samarbejdet foregik yderst tilfredsstillende. Både i forberedelsesfasen og selve afholdelsen af arrangementet. Vi blev mødt med en god indlevelses-evne i netop vores forretning, kultur og udfordringer. Der blev udvist stor lydhørhed overfor vores ønsker med en sådan "værdi workshop" og oplæggene var gennemarbejdede og fleksible. Workshoppen blev en succes. Underviserne var yderst professionelle og velforberedte. De lagde et stort og personligt engagement i de forskellige øvelser vi blev udsat for. Mange af deres øvelser har en helt anderledes karakter end sædvanligvis. Alt blev forklaret, gennemført og evalueret på en flot og tryghedsskaben-de måde. Anne og Annethia var gode til at få spontane reaktioner og feedback fra deltagerne frem og dermed skabe dialog med "publikum".

De udstråler begge stor grad af ægthed, troværdighed og engagement.

Tak for en sjov, lærerig og anderledes workshop !!!"

Assistance, Aase Hagemann, ejer

"Tak for det musikalske foredrag, "Jeg snakker med mig selv" som du af-holdt på vores kundeseminar. Jeg oplevede, at deltagerne fik en indsigt i hvad grounding, nærvær og lydhørhed kan gøre for dem. De små aktive-rende øvelser du havde med, fik virkelig smilet frem, og det skabte en god og afslappet stemning. At din smukke sangstemme i samspil med Henrik Simonsens bas, så samtidig illustrerede pointerne, er helt unikt. Du fik mig til at erkende, at det ikke kun er dig, der har "en abe på skulde-ren" - den indre stemme. Jeg har vist selv op til flere". 1000 tak for et indsigtsfuldt foredrag, der gav deltagerne stof til eftertanke og masser af positiv energi!"

Lederfagligt Forum på Nørrebro , Marica Hansen, Institutionsleder

"Tak for et fantastisk inspirerende foredrag med "Jeg snakker med mig Selv" i Lederfagligt Forum. Ud over at musikken og ikke mindst sangen var fantastisk, så fik vi alle stof til eftertanke og har fået nye idéer til at få vores individuelle teams til at ”spille endnu bedre sammen”! Alle har været meget positive. Specielt emnet om grounding vakte stor begejstring.”

Brancheforeningen DBDH, Jes B. Christensen, Adm. Direktør

"Vi er meget glade for at vi valgte din trio til at stå for koncertindslaget under middagen. Det var flot, flot sang og samtidig var det vedkommende underholdning. Vi er jo en gruppe der ikke har vores daglige gang sammen, derfor var det flot som I havde skruet programmet sammen, så vores sammenhold kom i fokus, og hvor vigtigt det er for vores succes ude i verden. I fik også sat fokus på det faktum at vi gerne vil være mere synlige, fjernvarmebranchen skal frem i front, og det kan vi kun gøre sammen. Det var intelligent underholdning.  
Tusind tak for et supergodt arrangement. Vi vil til enhver tid anbefale dig!"

HK Service, Kim Bonde Nielsen, Konsulent

Anne Ryom afholdt inpirationsforløb for ledige jobklubber under Arbejds-markedsservice Storkøbenhavn samt ledige fra HK Service. Emnet var ”Stemmeføring og Nonverbal Kommunikation”! Målet var at give deltager-ne sceniske værktøjer og engagement til personlig udvikling, og dermed et kick til den næste jobsamtale.

Med stor energi og smittende entusiasme tog Anne og hendes medbragte pianist deltagerne med storm. Selv skeptikerne måtte bøde sig og lade sig forføre. Store ord, men Anne fortjener dem. Anne er en tusindekunstner, som er sprængfyldt med energi og samtidig formår at udvise nærvær. Sammensat med hendes erfaringer både fra erhvervslivet og som kunst-ner gav det deltagerne en helt speciel oplevelse. Hvad nytter det at have verdens bedste cv eller ansøgning hvis personligheden ikke brænder igennem ved samtalen. Anne fik på flotteste vis bragt stemme og personlighed i fokus."

Installatørernes Organisation, Jens Thiel, Afdelingsleder

Elinstallatørforeningen for Nordsjælland afholdt sit 100-års foreningsju-bilæum på Kronborg Slot i Frederik den II´s gamle vinkælder.
Som koncertindslag til de 120 gæster havde vi valgt at lade Anne Ryom synge bløde ballader og evergreens akkompagneret af Tine Rehling på harpe.
I den stemningsfulde vinkælder med store hvælvinger bredte sang & harpemusik sig smukt ud – Anne fyldte flot rummet med klare toner til kendte sange og harpen understregede virtuost og bevægende det historiske lokale, således at såvel unge som gamle festdeltagere fik en rigtig dejlig oplevelse. Mange gav efterfølgende personligt udtryk for, at duoen havde løftet arrangementet til noget ud over det sædvanlige."

Institutionen "Møllen", Michael Svendsen, Institutionsleder

Anne, du gav os en tankevækkende oplevelse her i institutionen i forhold til Stemmens Kraft og Kommunikation.

Alle fik via relevante øvelser og oplæg en bedre og tydeligere fornem-melse af sammenhæng mellem hvem man er, og hvordan det kommer til udtryk via måden man bruger stemmen på.

Der var flere eksempler på, pædagogens måde at mærke sig selv på under dette oplæg og hverdagen i institutionen, så der blev skabt basis for at arbejde videre med nogle ting for den enkelte pædagog.

Anne, du har et meget stærkt nærvær og er tilstede 100 procent og på en meget respektfuld måde. Din viden serveres med en blanding af humor og alvor, og det på kun 2 timer. Endda fik vi også sunget og udført kropslige øvelser med relevans for emnet.

Tak."

 

Referencer - åbne kick-offs "Din Stemme - Din Styrke"!

”Kære Anne!

Tusind tak for en hyggelig og lærerig aften, der levede helt op til mine forventninger. Jeg kan specielt godt lide humming og syntes det er interessant og positivt, at det kan have en så fantastisk effekt i vores krop. Jeg kan høre og mærke, at du brænder for det du laver – det er helt fantastisk med mennesker som dig. Jeg fik rigtig meget ud af aftenen!

Mejbritt Ræbild”

”Tak for en glad og positiv oplevelse med ”Din Stemme – Din Styrke”, der gav mig nogle gode redskaber. Jeg fandt specielt billedet af aben, der er fuldstændig afslappet, så kun maven bevæger sig, som et effektivt billede. Det gør at jeg nu husker vejrtrækningen og at være i nuet. Har faktisk også sunget en del siden vi var sammen. Det giver glæde…. Men alt i alt var det en givtig aften, nu er det op til mig selv at gøre øvelserne!

Helle Aalbæk”